OM NOSCOMED

Noscomed distribuerer medicinske højkvalitetsprodukter fra internationale virksomheder til det æstetiske marked i Skandinavien med målet om at styrke livskvaliteten hos det enkelte individ.

Your Patients – Our Concern er vores credo, og vi stræber efter at sikre, at de produkter, vi distribuerer, er de bedste inden for sit felt. Ved hjælp af de færdigheder og den viden, der kræves for at markedsføre og servicere disse produkter, leverer vi kvalificeret information til behandlere for at garantere sikker og korrekt brug af produkterne samt støtter deres ekspertise for at optimere patientresultater.

Vores hovedkontor er beliggende i ambassadekvarteret på Østerbro i København, hvorfra vi yder service til vores kunder og leverandører med en professionel kundeservice- og logistikafdeling samt en erfaren og kompetent marketingafdeling, der arbejder dedikeret for at supportere og støtte vores kunder og patienter, som kommer i berøring med vores produkter. Dertil består organisationen af professionelle produktspecialister og en salgschef, som har deres daglige gang spredt over hele Skandinavien for at varetage den personlige kontakt med vores kunder samt planlægge og indgå i arrangementer i klinikkerne for at optimere og styrke salg til patienterne.

Noscomed er anerkendt for at distribuere højkvalitetsprodukter og levere stabil og god kundeservice bestående af et team, der bekymrer sig om kunderne samt deres patienter og klienter. Dette er de to vigtigste bevæggrunde til vores succes samt en garanti til vores leverandører. Vi søger konstant nye, innovative og kliniskveldokumenterede produkter til at udvide vores portefølje – produkter fra virksomheder, der deler vores værdier og ønsker en langsigtet relation med det fælles mål at forbedre livskvaliteten.

Pauline Sell Hellmann
Pauline Sell HellmannGrundlægger & ejer

Noscomeds historie

Noscomed blev grundlagt i 1990 som en bæredygtig og kundeorienteret virksomhed under navnet Pro-Meduc Group A/S. Virksomheden startede med at distribuere brystimplantater fra Mentor, der produceres af amerikanske Johnson & Johnson, og ortopædisk pulslavagesystemer til det danske marked. I takt med virksomhedens udvikling og vækst udvidede porteføljen sig til også at omfatte fedtsugningsudstyr, kompressionsbandager, plastikkirurgiske instrumenter, lasere og cosmeceuticals. I 2007 indgik vi et samarbejde med den amerikanske producent Innovative Skincare fra Los Angeles og begyndte at distribuere cosmeceuticals fra iS CLINICAL. Samme år ændrede vi navn fra Pro-Meduc Group A/S til Noscomed Medical Supply A/S for bedre at afspejle vores passion for viden om vores produkter. ’Noscomed’ er således sammensat af det latinske ord Nosco, som betyder lære at kende, og med er en forkortelse, der definerer, at det er medicinsk udstyr, vi arbejder med.

I 2012 bevægede Noscomed sig ind på det svenske marked, og i 2015 fulgte det norske marked med, hvorefter Noscomed var repræsenteret over hele Skandinavien.

Noscomeds seneste partnerskab blev indgået i 2016 med Merz Pharma Group, som er en tysk farmaceutisk virksomhed, der er særligt aktiv inden for forskning, udvikling og distribution af innovative produkter inden for den æstetiske verden. Herfra distribuerer vi hele Merz Aesthetics-porteføljen, som består af minimalt invasive, æstetiske produkter såsom dermalfillerne Belotero og Radiesse, ultralydsbehandlingen Ultherapy samt toksinet Bocouture, som dog i øjeblikket kun er tilgængeligt på det svenske marked. Partnerskabet med Merz gav således Noscomed et komplet udvalg af innovative produkter og en stor æstetisk portefølje til det skandinaviske marked.

Trendsætter og specialist

Noscomed har fokus på at være trendsettere på det æstetiske marked i Skandinavien og har gennem tiden banet vejen for mange nye innovative produkter. Noscomed var bl.a. den første distributør af HA-fillere i Skandinavien og kunne som de første introducere innovative ansigtsløftsprodukter og cosmeceutiske produkter.

Med mere end 25 års erfaring i branchen har vi et solidt fundament for udvælgelse af innovative og kliniskveldokumenterede produkter og står som specialister inden for følgende områder:

  • Plastikkirurgi (implantater, kirurgisk udstyr)
  • Cosmeceuticals (hudpleje)
  • Injektionsprodukter (fillers og toksin)
  • Støtteprodukter til ovenstående (pre/post care)
google analytics her!