KURSUSLEDERE

Pernille Falkenberg

Pernille Falkenberg

Sygeplejerske, NAI - Belotero

Uddannet sygeplejerske med en bachelorgrad og har siden 2010 arbejdet i den kosmetiske branche med fokus på både laserbehandlinger, filler og botox. Hun er en erfaren sygeplejerske med et godt håndelag og har derfor en god evne til at rådgive og vejlede den enkelte med fokus på æstetikken. Udover erfaringen fra den æstetiske verden, har Pernille i mange år arbejdet som operationssygeplejerske på henholdsvis Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Til dagligt er Pernille medejer af Klinik Nielsen i Odense, en plastikkirurgisk injektionsklinik.

Birte Krogh Jørgensen

Birte Krogh Jørgensen

Kosmetisk sygeplejerske, NAI - Belotero

Uddannet sygeplejerske med speciale indenfor kosmetisk behandling og har 7 års erfaring som kosmetisk behandler.
Birte ejer og driver Beauty Zone Kosmetisk Klinik i Frederikshavn, hvor hun i det daglige behandler med filler, botolinumtoxin, laser, karsklerosering samt Ultherapy.
"Mine mange års erfaring i branchen har lært mig vigtigheden af, at aflæse ansigter, lytte til kunders behov og derefter planlægge individuelle behandlinger til den enkelte, med fokus på naturlige resultater, sikkerhed og allervigtigst sikre tilfredse kunder. Jeg vil gerne være med til, at højne standard, kvalitet og sikkerhed indenfor æstetiske behandlinger." udtaler Birte Krogh Jørgensen.

Thomas Bo Jensen

Thomas Bo Jensen

Overlæge, plastikkirurg

Thomas Bo Jensen arbejder som overlæge på Plastikkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han er desuden tilknyttet Aarhus Universitet som lektor, og har ligeledes været tilknyttet Teres Privathopsital siden 2007. Thomas Bo Jensen har under uddannelsen til plastikkkirurg på Teres Privathospital modtaget oplæring inden for kosmetisk kirurgi. Efter endt uddannelse har han siden februar 2013 været tilknyttet Teres Privathospitalet som konsulent. Ved siden af sit virke som kirurg, har Thomas opnået stor erfaring indenfor kosmetiske behandlinger med toksin og filler gennem kurser og patientbehandlinger. På baggrund af hans erfaringer inden for både kirurgi og kosmetiske behandlinger, kan han rådgive om hele spektret indenfor små og store kirurgiske behandlinger. Thomas har, udover deltagelse i kurser og kongresser, forsket 1 års i USA, og har desuden arbejdet 1 år som plastikkirurg på anerkendte hospitaler i England samt i Bruxelles.

Charlotte Weile

Charlotte Weile

Ansvarlig læge, NAI

Arbejder som overlæge i plastikkirurgi på Århus Universitetshospital. Charlotte har en forskningsuddannelse og er tilknyttet Århus Universitet som lektor. Hun har flere års fuldtidserfaring med kosmetisk plastikkirurgi i privat regi, og er i dag tilknyttet som specialist på Aleris-Hamlet Privathospital.
Charlotte er engageret og særlig erfaren i samspillet mellem anti-age behandlinger og facelifts, øvre og nedre øjenlåg og hals-rejuvenation. Derudover omfatter Charlottes kompetencer også brystrekonstruktioner og generelle bodylifts. Hun har gennemført internationale praktiske kurser og haft ophold på flere anerkendte udenlandske klinikker inden for kosmetisk plastikkirurgi, hvorigennem Charlotte har opnået sine særlige kompetencer og opbygget et internationalt netværk.